Kort ventetid

Vi bestræber os på, at ingen skal vente for længe på at komme til læge. Vi har nu eksisteret i et år og fundet frem til, hvordan vi bedst booker tider, så alle kommer til hurtigst muligt.

De fleste dage er det fortsat muligt at få en tid samme dag, men der er også dage, hvor det kun er de mest akutte ting, vi får plads til. Du vil dog altid kunne få en tid inden for en uge og oftest allerede dagen efter du kontakter os. I er velkommen til at booke via telefon eller via tidsbestillingssystemet.

Vi ønsker at sikre, at det altid er muligt at få en hurtig tid, så vi undgår utilsigtede hændelser med ventetid. Vi vil gerne undgå 4-8 ugers ventetid, da det er utilfredsstillende for klinikken og for dig som patient.

Undtagelserne er bla: kontrol af kronisk sygdom, svar på planlagte undersøgelser, visse kirurgiske procedurer, forebyggende børne- og svangre undersøgelser og tid til visse større attester  - her giver vi en tid lidt længere frem i kalenderen (typisk 5-10 dage).

Langt de fleste dage – (og med undtagelselse af ferieperioder) – kan vi give dig en tid samme dag.

Kontakt os gerne med kommentarer og konstruktiv kritik.